Sådan ved du, om tiden er inde til nye døre
Husets indgangsparti kan holde i mange år, men det kan alligevel være svært at vurdere, hvornår det er tid til at udskifte hoveddøren. Der er særligt fire områder, du bør være opmærksom på for at vurdere, om du bør overveje en ny hoveddør.
Hvis du passer godt på din hoveddør, kan den som udgangspunkt holde i 20 til 30 år. Alligevel kan det være svært at vurdere, om tiden er inde til en ny hoveddør. Der er særligt fire områder, du bør være opmærksom på for at vurdere, om døren trænger til en udskiftning.
1. Er din dør slidt?
Flere års slid fra de danske vind- og vejrforhold kan forringe din yderdør. Det er ikke altid nemt at se, om døren er slidt ved første øjekast, men over tid kan hængslerne eller håndtaget løsne sig, døren kan blive skæv eller begynde at binde, og der kan opstå problemer med låsen. I nogle tilfælde giver det mening at reparere døren, men ofte kan det bedst betale sig at investere i en ny yderdør.
Læs også: Kender du udløbsdatoen på dine døre?
2. Fyrer du for gråspurvene?
Yderdøren spiller en vigtig rolle i forhold til at holde kulden ude og varmen inde. En utæt eller dårligt isoleret dør kan nemlig være en stor årsag til, at du oplever træk i hjemmet, eller at din varmeregning stiger unødvendigt. En hoveddør med god isolering kan hjælpe med at få bugt med træk og kulde i hjemmet, og døren vil samtidig bidrage til at nedsætte husets energiforbrug.
En yderdør med god isolering holder kulden ude og kan være med til at nedsætte husets energiforbrug.
3. Bliver du generet af støj udefra?
Trafikstøj og larm fra nabolaget kan være til stor gene i hverdagen og tilmed have en negativ indflydelse på vores velbefindende. Her kan det være oplagt at investere i en hoveddør med gode, lydisolerende egenskaber, som er med til at skabe et mere behageligt indeklima i hjemmet. En hoveddør med lydklassificering har en massiv konstruktion, som er designet til at reducere unødvendig støj udefra.
Læs også: Reducer støj med den rette dørløsning
4. Er dørens design forældet?
Hjemmets æstetiske udtryk defineres i høj grad af indgangens udseende. Derfor kan man med fordel gøre sig tanker om, hvilke design og farvenuancer der vil passe bedst til boligens stil, uanset om den er moderne, retro eller helt klassisk. Der findes mange valgmuligheder, når det kommer til design, hvilket giver en unik mulighed for at skabe et personligt udtryk med hoveddøren.
Designmulighederne er næsten uendelige, når det kommer til yderdøre.
Har du brug for hjælp til at vurdere, om tiden er inde til nye døre, er du altid velkommen til at tage fat i din lokale Swedoor Dørmand. Swedoors Dørmænd er særligt uddannede inden for Swedoors produkter og er således vant til at rådgive forbrugerne om, hvornår det kan betale sig at renovere døren, eller om det er tid til en udskiftning.
Find din lokale dørmand her.
Du kan også søge inspiration i Swedoors brede udvalg af yderdøre her.
Find din lokale dørmand