Kom indenfor i 70'er villa totalrenoveret med moderne twist
Christine Delmar og Mikkel Ibsen, der er kendt fra TV2-programmet Nybyggerne, har selv stået for en omfattende totalrenovering af en charmerende villa i Gl. Hasseris. Stilen er gennemført, moderne og personlig, hvilket afspejles i hele villaens indretning, herunder de nøje udvalgte døre og materialer.
Efter Christine Delmar og Mikkel Ibsen i 2017 ikke løb med sejren i TV2-programmet Nybyggerne, købte de en charmerende gul 70'er villa i Aalborgs eksklusive bydel Gl. Hasseris. Villaen trængte til en kærlig hånd - en udfordring, som parret tog op, og i dag står de med en gennemrenoveret villa, hvor der er kælet for hver enkelt detalje.
Renovering gav mulighed for personligt præg
Christine og Mikkel havde ikke i starten planer om at totalrenovere villaen, men da projektet hurtigt greb om sig, endte det alligevel med en totalrenovering med alt, hvad det indebar. Et projekt, hvor parrets medvirken i tv-programmet Nybyggerne gav dem mod på den gennemgribende renovering.
En del af renoveringen var udskiftning af husets døre, hvilket var med til at fuldende den moderne og herskabelige stil i den gule villa. Christine og Mikkel har valgt modellen Unique 01L fra Swedoor, da denne model opfyldte parrets ønsker om en moderne, detaljerig og på samme tid praktisk dørløsning.
- Dørene betyder meget mere for hjemmets udtryk, end man måske skulle tro. Det er ligesom en taske, sko eller accessoires til sit outfit – det kan ændre hele looket. Vi er gået efter indvendige døre, der er tidløse og moderne på samme tid samt med en unik detaljegrad. Derudover var det vigtigt for os også at tænke praktisk i form af at vælge døre med en massiv kerne, der har en lydreducerende effekt, forklarer Christine Delmar.
Tro mod villaens oprindelige stil
Alle de valg, som Christine og Mikkel har foretaget i forbindelse med renoveringen, er valgt med omhu for at være tro mod 70'er-villaens oprindelige stil. Husets hoveddør er ingen undtagelse - også her ligger der mange tanker bag valget.
- Efter utrolig mange overvejelser hos især mig endte vi med en helt fantastisk grøn dør fra Swedoor. Valget faldt på Swedoor, da det gav os mulighed for at vælge lige præcis den farve, vi ønskede. Det var nemlig vigtigt for mig at vælge den helt rette grønne nuance, der passer til lige præcis vores hus. Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at vi bor i huset med den grønne dør – det er hyggeligt og hjemligt, forklarer Christine Delmar.
Hoveddøren, Character Drop, fra Swedoor får indgangsparti til at skille sig ud
Christine og Mikkel har valgt hoveddøren Character Drop fra Swedoor, der med et flot og moderne design samt et dråbeformet glasparti får indgangspartiet til at skille sig ud. For at optimere lysindfaldet og åbne indgangspartiet yderligere har parret suppleret med et elegant sidelys, der giver endnu et personligt udtryk til villaen.
Få hjælp og sparring af Din Dørmand
Du kan altid rådføre dig med din lokale Swedoor Dørmand, hvis du får brug for gode råd og kyndig vejledning til beslutningen om nye døre. Alle dørmænd er uddannede i Swedoors produktsortiment og kan samtidig hjælpe dig med at opnå præcis det udtryk, du ønsker at skabe i dit hjem.
Find din lokale dørmand