Hvilken dørtype er du?
Har du tænkt over, hvordan dine dørvalg afspejler din personlighed? Et hurtigt kig ind i folks hjem kan ofte give et klart indtryk af boligens beboere. Mange vælger nemlig at personliggøre sin indretning, så boligen føles ekstra hjemlig. Det gælder også for valget af døre, som efterhånden fås i så mange forskellige varianter, at der findes en dør til enhver personlighedstype.
For mange danskere er det vigtigt, at hjemmet fremstår hyggeligt og indbydende, og flere og flere vælger derfor at sætte et personligt præg på boligen, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem valget af døre. Når du vælger at give dit hjem et personligt udtryk med et bestemt dørvalg, gør det ikke blot dit hus mere hjemligt - det afslører også, hvilken type du er.
Den moderne type
Den moderne type efterlader intet til tilfældighederne, og alt ved boligindretningen er gennemtænkt ned til mindste detalje. Indretningen er ofte enkel med få ting, der skiller sig ud og giver rummet kant. Den røde tråd og sammenhæng mellem boligens rum er et must for den moderne forbruger. Denne type vælger ofte grå eller sorte døre, der giver hjemmet et flot og moderne udtryk. Det kan eksempelvis være døre med 3D-mønstre, der bryder med minimalismens rene linjer og glatte flader.
Døre med 3D-mønstre skiller sig ud og bryder med de rene linjer.
Den vovede type
Den vovede type er ikke bleg for at tilføje farver eller skæve indslag i sin boligindretning. Det kan blandt andet være unik kunst på væggene, retro møbler eller døre i specielle farver. Denne forbruger er ikke bange for at skille sig ud fra mængden og har ikke et ønske om at bo i et hjem, der ligner alle andres. Denne type har derfor ofte mod på at lege med farver i indretningen, hvilket blandt andet viser sig gennem farvede døre.
En farvet dør kan tilføre indretningen et unikt udtryk.
Den klassiske
Den klassiske forbruger sætter pris på lys, rene linjer og en harmonisk boligindretning, og for denne type, som har hang til nordisk indretning, er kodeordet ”less is more”. Den minimalistiske stil har længe præget den danske indretning, og her er det typisk den hvide dør, der vinder indpas for den klassiske forbruger. En hvid dør behøver dog ikke bare at være en hvid dør. Der findes mange muligheder for at tilvælge forskellige mønstre eller massive løsninger, så døren komplementerer resten af din boligindretning og din families behov bedst muligt.
Den hvide dør er populær blandt forbrugere med en minimalistisk indretningsstil.
Den praktiske
Børnefamilier og folk med hang til praktiske løsninger vælger ofte at integrere døre med flere formål i hjemmet. Den praktiske type overvejer altid funktionen ved en genstand eller et møbel inden køb, og multifunktionelle indretningselementer vækker derfor stor begejstring. Flere og flere får øjnene op for, at døren med fordel kan blive en del af indretningen, og lige præcis denne type vælger ofte smarte tavledøre på børneværelset eller i køkkenet eller massive døre på teenageværelset, som kan dæmpe støjen fra larmende computerspil.
Hold styr på aftaler eller madplan med en tavledør i køkkenet.
Din Dørmand står til rådighed
Uanset hvilken type du er, er der mange muligheder, når det kommer til døre, og det kan derfor være svært at vælge de helt rigtige. Det er derfor altid en god idé at rådføre sig med din lokale Swedoor Dørmand, som står klar med gode råd og kyndig vejledning. Alle dørmænd er uddannede i Swedoors produktsortiment og kan hjælpe med at finde den helt rette dør til dine behov.
Find din dørmand her.
Find din lokale dørmand