Herskabelige detaljer genopstår i smukt renoveret villa
Kom helt tæt på en unik herskabsvilla i hjertet af Frederiksberg, som er blevet omhyggeligt renoveret med fokus på kvalitet og en særlig grad af detaljerighed. Det ses blandt andet i valget af materialer, hvor hjemmets indvendige døre er nøje udvalgt til at understøtte indretningens herskabelige stil.
I et villakvarter på Frederiksberg bor Ertan Aslan med sin kone og to børn i en unik herskabsvilla på 300 kvadratmeter, som familien overtog tilbage i 2021. Inden boligdrømmen for alvor kunne udleves, krævede herskabsvillaen en større renovering, hvor huset indvendigt blev skraldet og opbygget på ny – præcis efter familiens ønsker.
Derfor er der heller ingen detaljer, som er overladt til tilfældighederne, når man træder ind i herskabsvillaen, der emmer af luksus og kvalitet med vægpaneler, overdådige stuklofter, sildebensparket og andre nøje udvalgte materialer.
Afgørende med herskabeligt udtryk
Allerede fra første gang familien så huset, var der et klart ønske om at skabe en herskabelig stil, som skulle være gennemgående i indretningen. Derfor er boligen også præget af en helt særlig detaljerighed og historiske referencer uanset, hvor øjet kigger hen. Detaljer som disse har haft stor indflydelse på de øvrige materialevalg, hvilket blandt andet ses ved hjemmets indvendige døre fra Swedoor:
- Vores indretningsstil kendetegnes ved, at vi godt kan lide et herskabeligt udtryk, som er kombineret med mange farver. For at lykkes med at ramme denne indretningsstil har vi taget aktiv stilling til hver enkelt detalje i boligen, herunder dørene som har en væsentlig betydning for den røde tråd i vores indretning, forklarer Ertan Aslan og fortsætter:
- Vi havde et ønske om at finde en indvendig dør, som ikke var en typisk hvid standarddør, der umiddelbart ikke ville passe ind i den øvrige indretning. Valget faldt derfor på modellen Sekel fra Swedoors SUPERIOR collection, da det på alle måder er en dør, hvor der er kræset for detaljerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved dørens overflade med lavvandede riller, som i høj grad understøtter vores stuklofter og rosetter. Derudover har vi også et hjemmelavet møbel i hallen, som er direkte inspireret af rillerne fra døren.
Familien har i alt 15 almindelige døre, tre fløjdøre og en skydedør, som alle er modellen Sekel fra Swedoors SUPERIROR collection. Læs mere om dørene her.
Skræddersyede dørløsninger
Det har været væsentligt for Ertan Aslan, at SUPERIOR-dørene kunne tilpasses familiens præcise ønsker i forhold til både dørenes udseende og størrelse. Her har familien blandt andet tilvalgt en løsning, hvor træets struktur ses tydeligt på døren:
- Vi har været meget glade for, at vi har kunne træffe vores egne valg omkring dørenes udtryk. Det har blandt andet været medvirkende til, at vi har valgt en løsning, hvor dørene blot har fået to lag maling fremfor de normale tre lag. Helt konkret betyder det, at man tydeligt kan se det massive træ, når man kommer tæt på døren, hvilket tilfører yderligere liv og atmosfære til indretningen, siger Ertan Aslan og fortsætter:
- Derudover har vi også truffet et valg om, at dørene skulle gå i ét med vores sildebensparket, da det netop understøtter de gennemgående gulve fra rum til rum. Det vil sige, at vi ikke har nogen bundkarm på dørene, hvilket har krævet, at Swedoor har specialproduceret dørene, så de er en smule længere end standardmålene – en virkelig fed detalje, som sætter prikken over i’et i forhold til boligens øvrige indretning.
Læs også: Tid til nye døre? Her er fire ting, du skal være opmærksom på
Få hjælp og sparring af Din Dørmand
En dør er mere end bare en dør. Derfor er det altid en god idé at rådføre sig med en professionel, der kan vejlede og hjælpe med beslutningen om nye døre. Din Dørmand er særligt uddannet i Swedoors produktsortiment og kan således hjælpe dig med at opnå lige præcis det udtryk, du ønsker at skabe i dit hjem.
Find din lokale Swedoor Dørmand her.
Find din lokale dørmand